Som I jo tidligere har hørt, fik jeg allerede i første hug et flaskelam. Oslos midterste lam, der sad så fast i fødslen, er blevet min absolut bedste ven i lammeflokken. Min dyrlæge var meget imponeret over, at han havde overlevet sådan en tur – men det gjorde han jo heldigvis og er lige så stor, sund og fræk som sine søskende.
Vigdís fik jo også trillinger et par dage efter – og hun lagde flot ud med at passe alle tre. Men efter et par dage kunne jeg konstatere, at den sidstfødte med de charmerende aftegninger ikke rigtigt fik nok at spise. Hun skulle snige sig til at få fat i patten, når mor var optaget af at spise – og det er ikke gode tegn. Og ved nærmere eftersyn var hun også lidt tynd og “indtørret” at se på. Så hun røg med på flaskeholdet! Det går godt og de er søde. De kan nu nøjes med 4 gange om dagen.