Torsdag aften kunne jeg se på min telefon at Mi gik ret hvileløs rundt i stalden – og så var jeg klar over at noget var under opsejling. Hun plejer nemlig at ligge bumstille og snorke højlydt hele natten. Så jeg sendte familien i seng og gik i stalden. Mi er jo førstegangsfødende, så jeg ville meget gerne være der. Helt som vanligt fik fårene med lam en portion natmad og masser af hø til natten. De gravide fik en håndfuld og lidt strå. Mi kom hen og spiste ganske som sædvanligt, og da jeg efterfølgende satte mig musestille for at våge, lagde hun sig roligt til at sove, som resten af flokken. “Det var lige godt pokkers”, tænkte jeg, og da jeg faktisk også selv var ved at falde i søvn, gik jeg i seng. Med hovedet på puden kiggede jeg på StaldCam. Alle sov! Hmmm!
Men jeg kunne alligevel ikke helt slippe min fornemmelse og lagde mig og læste lidt.
20 min senere kiggede jeg igen – og her lå Mi og pressede med hele sin lille krop! Sådan en udspekuleret rad!
Jeg fløj ud af sengen igen, fik staldtøjet på og gik ud i stalden igen!
Jeg kunne hjælpe Mi en lille smule med at lirke og blødgøre og udvide – men havde jeg ikke været der så havde hun klaret det selv! Et lille spinkelt hvidt vædderlam! Uh, hvor fint – og straks var hun over ham med slik og kærlige lyde. Efter noget tid lagde Mi sig igen og pressede et sort gimmerlam til verden! Hold dag op for en sej lille tøs.
De er virkeligt spinkle, i forhold til de andre “kornfede” og velnærede ældre lam, men det er flot at få to lam som 1 årig – og godt med et lam til hver pat!
Det lyse vædderlam er helt bedårende! Det er så meget lettere at se “ansigtsudtryk” på de lyse og grå – end på de sorte. Gimmerlammet er med garanti også meget smuk – det er bare svært at se.
Glad, lettet og så stolt af Mi kunne jeg kravle til køjs.