Lige siden hun kom til verden har det været meningen, at Bunad skulle blive på Bjerget.
Et fint sort gimmerlam efter Pyt – det var lige det, jeg drømte om. Og når det så viste sig ydermere at blive Pyts sidste, så var der slet ingen tvivl.
Pyts andet lam, vædderen Gardermoen har sommeren igennem været det absolut mest kælne og tillidsfulde lam i hele flokken, men han havde jo sit køn imod sig. Bunad har været lidt mindre tilgængelig i pigeflokken.
Men Bunad har – fra det øjeblik hun kom ind i fåreflokken – vendt sig til absolut mest kælne lille “får”, der straks kommer hen og vil kløes og nusses. Så det tyder godt.
Oslo har ligget på vippen til overvejelse hele sommeren. Fordi hun er sød og smuk, Sofies oldebarn – og fordi hun har den flotteste grå pels!
Da nu flokken blev reduceret mere end jeg havde forestillet mig, fik Oslo lov at blive på Bjerget. Der kan være dem, der mener, at så hjalp det jo alt sammen ingenting, men lidt har også ret. På billedet – der ikke er et af de bedste – er det Oslo forrest, Bunad bagved.