Da jeg i tordags kom ud i stalden med embedsdyrlægen fra Fødevarestyrelsen, lå Pyt ned og var tydeligvis skidt.
Hun pustede og så utilpas ud.
Embedsdyrlægen var helt med på, at Pyts sygdom var akut opstået, og ikke et udslag af, at jeg ikke passede fårene ordentligt, men det var da en lidt mærkelig fornemmelse alligevel. Hvor uheldigt! Men mest af alt var jeg nu bare bekymret for Pyt.
Jeg fik fat i min egen dyrlæge, der hurtigt kunne stille en diagnose: “Hun mangler kalk”. Og ja, det burde jeg selv have regnet ud, for det var galt sidste år også, det var bare først efter hun havde læmmet.
En lille time efter kontrolbesøget kom så min egen dyrlæge, og Pyt fik en ordentlig dosis calcium.
Og et par timer efter var Pyt heldigvis frisk igen. Dejligt. Det kan jo næsten tyde på, at hun – traditionen tro – er i gang med en større “lammeproduktion”.
Jeg skal have fundet noget kosttilskud med kalk, så jeg ikke kommer i der ud, hvor dyrlægen skal tilkaldes.
Det er nok bedre både for fårenes helbred og min pengepung.