Fårets dag 2016

IMG_6626Påskelørdag er det fårets dag, hvor der er mulighed for at komme på besøg i forskellige fårebesætninger over hele landet.
I år holder “Får på Bjerget” også åben stald!
Så grib familien, fasteren eller garn-veninden og kom til Bjerget 7, Andkær, 7080 Børkop på lørdag den
26. marts mellem kl. 10-16.
Her ved “Får på Bjerget” har vi lammegaranti!
Mindst 16 sorte eller hvide lam hopper rundt på marken – sammen med de 14 får.
Der vil være salg af uldgarn af “egen avl”, og nok også en kop kaffe på kanden.
Velkommen til alle til en forhåbentlig hyggelig dag!

Hvis du følger dette link, kan du finde flere steder rundt i landet, der holder åben stald.
“Får på Bjerget” er havnet i region Fyn, fordi jeg er tilmeldt igennem Fynske Fåreavlere og de har ikke helt fået fat på navnet, men den er god nok. Det er mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *