Sneflokke kommer vrimlende
hen over diger trimlende
det knyger ud af himlene
det sluger hegn og gård
det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne
og fårene ved hækkene
får blink i pelsens hår

Fredag morgen var jeg ude ved fårene for at give vand og hø, inden jeg tog på arbejde. Ovenstående tekst var så passende, at jeg måtte skynde mig ind efter kameraet for at illustrere. Måske var det ikke det hårdeste snevejr – og hegn og gård blev ikke slugt i denne omgang, men det røg ihvertfald ind af sprækkerne til “pølserne” (ja undskyld, får) på rækkerne, der stod med blink af sne i pelsen. Det er imponerende hver gang! Sådan en vintertyk ulden pels kan virkelig vise, hvor fint isolerende den er. De får, der havde sovet, hvor sneen fandt ind og faldt ned, havde fine snedriver og krystaller liggende ovenpå pelsen. Samtidig med at de med synligt velvære strakte sig efter en god nats søvn.
Hvis man lister en hånd ned i pelsen er der fint varmt og tørt “inde” ved fåret!