Kategoriarkiv: 2026

Så blev der klippet

På sådan en dejlig forårsdag, var det lige passende at begynde på forårsklipningen.

Vanen tro havde jeg tænkt at begynde med nogle stykker, men da jeg var færdig med de tre hvide, Vigdís, Mi (billedet) og Butterfree følte jeg mig dels i god form og dels meget irriteret. Irritationen skyldtes, at Butterfree havde sprunget rundt som en fis i en flaske under hele klipningen. Er hun mon kilden? Det var ihvertfald et under, at hverken hun eller jeg mistede fingre eller fik huller i skindet.
Så jeg tog en rask beslutning og fik klippet de to grå, Kuzmina og Nuuk, også. Men så var jeg godt nok også træt og øm i rygstykkerne. Herunder kan man se Nuuk før og efter. Hun beholdt heldigvis sin mave og Mi og Butterfree ligeså, men de to gamle – der går bagerst på det sidste billede – svandt bekymrende meget ind og jeg blev da helt i tvivl, om de overhovedet er med lam. Men jeg krydser fingre!
Det er ihvertfald godt at få sådan et dagsværk gjort på sådan en dejlig solskinsdag.

Mit ældste får Kuzmina

Her kommer en lille hyldest til mit ældste får, der snart fylder 8 år og går rundt og har det rigtigt godt. Hun er tykmavet og rund og et mildt, ret privat og meget sejt får.

Kuzmina er fra Vinter-OL-navnetemaet i 2018 – opkaldt efter den slovakiske skiskytte Anastasiya Kuzmina, det har været en del af verdenstoppen i mange år. Hun har vundet guld ved OL både i 2010, 2014 og 2018 og blev det første til at vinde guld til Slovakiet til et Vinter-OL. Kuzmina gik på pension og fik et barn, men synes måske det blev for kedeligt og startede karrieren op igen og deltog i det nyligt afholdte Vinter-OL i Milano-Cortina – 41 år gammel. Så de er begge et par seje damer.
Min Kuzmina har fået 16 lam igennem sit liv – jeg håber sådan, at hun får et gimmerlam i år, som jeg kan beholde.

Dejlig vinter i fårehuset

Vinteren har trukket sig og er måske ovre, men i fårehuset har det været en dejlig tid.
Den megen østenvind i januar var da pivkold, men fårene har deres tykke uld og når de ligge inde i læ i fårehuset i den tykke dybstrøelse holder de fint varmen. Når jorden er frossen, kan fårene gå tørskoede rundt ovenpå og får ikke trukket fugt og mudder med ind i stalden, så det er langt at foretrække frem for en våd og lun vinter, synes jeg.
Da sneen kom lagde den sig, så fårene stadig kunne komme ud af døren og rundt på en gåtur over marken. De er ikke meget for at forcere store mængder sne, men går uden om de store driver. Sneen har ligget smukt rundt om huset i flere uger og lavet flotte dramatiske driver. Det næstsidste billede viser, hvad der for et par dage siden var tilbage af vores store snedrive. Den har i større eller mindre tilstand har ligget henover blåbærbuskene siden begyndelsen af januar! Nu er den væk. Foråret er på vej!