Jeg har dyrene delt i tre flokke og det giver også tre fodringer dagligt. Først et par spande korn i bagagerummet, og så ud til vædderlammene. Det er skønt at se dem komme løbende, glade og med pelsen i fuld bevægelse. Men faktisk er det også det rareste at se dem på afstand. Jeg holder rimeligt godt øje med dem, når jeg er inde i folden, men i dag, mens jeg tog et billede, var der et af lammene, der virkelig fik mig. Mar Mikael satte et ordentligt gok med panden ind på siden af mit ben lige over knæet. Av, for katten det gør altså ondt. Og de lurer på mig, det er tydeligt! De vil så gerne lige markere.
Så jeg glæder mig faktisk til de skal afsted. Man kan næsten se på billedet her, at det er en flok potente hvalpe. De markerer overfor hinanden, fører sig frem med løftet overlæbe og har mægtig lyst til at prøve kræfter med …. mig! Men de er bare flotte!

De næste spande skal gives hjemme på Bjerget. Her går det lettere. Pigerne er mere sky. Oh Land har virkelig ikke nogen god indvirken på flokken som helhed. Jeg bliver mindre og mindre ked af min beslutning om, at hun skal forlade matriklen. Her er ingen fare for at blive stanget, man skal være glad, hvis man kan komme til at røre dem lidt.
Farvemæssigt syner de to lammeflokke jo ret forskellige. Men dels så fik jeg bare mange farvede væddere og dels har jeg jo beholdt de gimmerlam, der har kulør på pelsen!
Hvilket bringer mig til den tredie fodring og den tredie flok, den blivende – fåreflokken med fornyelser. Den kommer I til at høre meget mere om, så den springer jeg let og elegant over i dag!