Da jeg var færdig med at falde i svime over Gærdesmuttens lam og fik hældt morgenmad op til hele striben, skulle MØ overhovedet ikke have noget. Hun blev stående for sig selv og straks jeg åbnede for døren, gik hun ud.
Inden jeg tog på arbejde var jeg ude og se til hende. Hun havde lagt sig i et fredeligt hjørne på marken og fostervandet var gået!
Åhh, lige der ville jeg godt nok ønske, at jeg kunne blive hjemme et par timer. “Held og lykke, lille Mø”, sagde jeg og kørte.

Ved 11-tiden kunne jeg slå et smut hjem forbi i en fart – og hvilket dejligt syn!
MØ står stolt og meget beskyttende med to søde lam på sit udvalgte stykke mark.
Et hvidt vædderlam – OG et sort gimmerlam! Ja, jeg skal ikke ønske mig meget – så får jeg det sørme! Heldige asen!