Så venter vi kun på Hanun! Ja, læmmesæsonen er ved at være ved vejs ende og jeg er ikke fri for at glæde mig en smule. Den er super dejlig og har sine magiske øjeblikke, men 3 uger med “konstant agtpågivenhed”, rigtigt mange ture ud omkring stalden på snart sagt alle tider af døgnet og uro i maven, hver gang jeg ikke er hjemme, er også lidt hård kost. Den del må godt snart være ovre – og så kan jeg bare nyde synet af alle de søde lækre små uden bekymringer om, om det nu går godt, når den eller den læmmer.

Så ja, jeg hepper på Hanun – også fordi påskeferien er ved at være slut.
Det vil være super rart at være her hos hende! Men hun tripper ubekymret rundt og spiser græs og virker ikke opsat på, at det skal være lige nu!
Kom så Hanun, kom så, Hanun!