En beslutning er taget

IMG_7449Jeg havde egentlig bestemt, at jeg ikke skulle have får slagtet i år.
Ja, i forsommeren troede jeg, at Persille skulle afsted, men så vågnede hun op til dåd og fik en chance mere. Men ….
Cuba har de sidste par år haft en knude på ryggen. En uskadelig fedtknude, sagde dyrlægen, da hun alligevel kom forbi. Kun lidt bøvlet, når jeg har skulle klippe hende. Men nu er der flere rundt omkring og derfor har jeg besluttet, at Cuba tager med lammene på slagteriet.
Hun er jo ellers ikke særlig gammel og en af mine absolut bedste “lammeproducenter”. Hun føder små fine lam og stopfodre dem, så de ofte er nogle af de tungeste slagtelam. Men til gengæld er hun vild og skør, så på det område bliver det ikke et savn.
Der er intet, der tyder på, at de nye knuder ikke også er ganske harmløse, Cuba har det glimrende, men sådan er det altså hér. Jeg vil have dyr, som jeg er helt sikker på er sunde og i orden. Beslutningen er taget! (Men sjovt er det jo ikke ……….)
Her får I lige en afsluttende drøvtygger-rundgang!
IMG_7461IMG_7462IMG_7463IMG_7464

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *