Quito har længe været under lup. Det var et sats fra begyndelsen, men af dynastiske grunde beholdt jeg hende. Hun var et lidt uroligt væsen og hvor jeg satsede på, at hun skulle blive mere rolig med alderen, er det nærmest gået omvendt. Hun ville gerne snuse og komme tæt på, når jeg stod på den anden side af forværket i stalden, men i det øjeblik jeg kom ind blandt fårene ….. paniiik!
Jeg har derudover længe været i tvivl om, hvorvidt Quito var med lam. Da jeg klippede hende for et par uger siden stod det klart, at det var hun ikke. Det var hun heller ikke sidste år. Som 1-årig er man undskyldt her på Bjerget, men ikke som 2-årig!
At hun også i højere grad fløj rundt i luften end stod på jorden, da jeg skulle klippe hende, hjalp heller ikke på pointtavlen. Jeg opgav faktisk at klippe hende. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Når får og lam var ude på marken og jeg kom derud, fór hun hen til flokken af lam og hidsede dem op til at skulle blive bange og løb væk fra mig. DET var dråben. 
Jeg fik lavet en aftale med slagteren og Quito er kørt afsted til de evige græsmarker.
Jeg håber, hun kan få det lidt mere fredeligt der. Hun har jo ellers udset til at skulle videreføre slægten fra mit allerførste får, Sofie, men sådan blev det altså ikke.