Pyt er træt af mig

Ja, det er ikke rart, men det er sådan det er! Pyt er lidt træt af mig i disse dage!
Jeg forsøger at forklare hende, at det faktisk er for at passe på hende, men er ikke helt sikker på, at hun forstår!
Pyt er det eneste får, der stadig ikke har læmmet og hun går stor og tyk rundt på marken i lidt besværet gangart! Hun har det fint – og på et eller andet tidspunkt så kommer de vel også ud, de lam!
IMG_9364Problemet er, at alle de andre får jo har brug for en masse næring, fordi deres lam dier og suger rigtigt meget næring ud af deres mødre! Så de skal bare have meget mad!
Men Pyt har jo altså ikke født og jeg ved ikke, hvor mange lam hun bærer på. Lammene vokser rigtigt meget den sidste tid, inden de bliver født – så derfor tør jeg simpelthen ikke bare lade hende spise løs IMG_9366sammen med de andre. Hvis lammene bliver alt for store, bliver de jo tilsvarende sværere at føde.
Så når Pyt lige har fået lidt korn og kraftfoder morgen og aften, bliver hun sat uden for døren, mens de andre spiser videre. Det er hun ikke tilfreds med! Heller ikke selvom hun – som den eneste – får resterne af de grøntsager, der bliver presset til juice hver morgen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *