Jeg klipper stadig

Selvom der nu er små søde lam, der distraherer ind imellem, så klipper jeg videre. Hanun her er nr 8, så det går stille og roligt fremad. Gulvet foran bliver fejet helt frit for halm og sager (men der kommer meget nemt noget igen, når fårene står der), så ulden ikke bliver fuld af halm efter den er klippet af. Og fåret bliver “børstet” med hænderne og jeg piller al halm væk.

Jeg klipper jo ikke på den professionelle måde, hvor fåret ligger ned og bliver vendt rundt. Det er også grunden til, at jeg kan klippe så forholdsvis tæt på læmme-perioden (selvom jeg jo troede, at der var længere til). Her står fåret op og det er mig der har dårlige arbejdsstillinger. Derfor tager jeg heller ikke mere end 3 om dagen. Først klipper jeg kvalitetsulden, der skal gemmes og bruges. Derefter klipper jeg al den grove og beskidte uld på ben, maver osv.
Her er Hanun klar til at få sin lækre uld klippet af, så ved at blive klippet og til slut helt færdig. Sim salla bim – et farveskiftefår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *