For et par dage siden tog jeg en hurtig beslutning! Nu skulle fårene klippes. Vejret var mildt og fårene er næsten udelukkende i stalden, fordi marken er så mudret, at de træder den helt i stykker. Så jeg gik i gang.
Oslo var første får på banen, selvom Bunad plagede om, at det skulle være hende.
Jeg havde nu besluttet, at det skulle være Oslo, da hun havde det største yver – og man skal ikke kunne plage sig til tingene her, heller ikke selvom man er et får.
Det var tydeligt, at Oslo nød at få den tykke varme uld af. Hun -der ellers godt kan være lidt vims – stod bumstille og lod sig klippe. Ah!