Smådyr rundt om huset

Jeg har i de seneste dage haft besøg af en del smådyr på terrassen og rundt omkring på matriklen. De sidste svaleunger er blevet fodret af og gjort flyvefærdige i fårehuset.
En pindsvineunge kom trissende på græsplænen og en museunge nød – meget uforsigtigt, tænker jeg – solen på terrassen.
Mest spændende var dog den fine stålorm, der snoede sig afsted og krøb sig ind under en stor krukke. Plus et hold søde små gærdesmutte-unger, som jeg ikke fik noget billede af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *