Jeg er ved at gøre klar til efteråret og har tilpasset den faste fåreflok til vinterens komme. Hvem skal blive og hvem skal ikke? Nogen gange er det en åbenlys og let beslutning, men andre gange ikke helt let.
Det har hele tiden været bestemt, at denne sæson var Persilles sidste (pga. alder), og da hun så ydermere ikke kunne passe sine to lam i år, fordi hendes yver var ødelagt, så var beslutningen jo soleklar!
Jeg har også lovet mig selv (og måske især min familie), at Kardemomme skal afsted, for selv om hun har leveret 3 lam hvert forår de sidste flere år, så giver det så mange bekymringer for mig, fordi der ofte har været ét der døde eller ikke blev passet. Kardemommes uld har også opført sig sært her i eftersommeren – og har efterladt hende med et særpræget look. Det var de nemme beslutninger!
Så er der Oh Land!! Suk! Jeg er vild med det får, og har været det lige siden hun blev født! Hun var bedårende (se bare her ) – og hun er stadig meget smuk! Hun er faktisk lige sådan et får, som jeg avler hen imod. Flot, god kropsbygning og pragtfuld uld. Desværre er hun bare kugleskør, ligesom sin mor Sylfiden og jeg magter ikke et får, der springer igennem hvad som helst for at komme væk, bare jeg gør det sarteste forsøg på at komme i nærheden af hende. Hun fik ingen lam i år og jeg har på fornemmelsen, at hun var lige så svær at få fat i for vædderen som for mig. Og så alligevel … suk! Men beslutningen er taget, Dorte!!
Så Persille, Kardemomme og Oh Land går sammen med de gimmerlam, der ikke skal blive på Bjerget.