Græsset på sommermarken er spist op. Der er kun tørre strå tilbage. De sidste dage indtil de blev flyttet, var jeg nødt til at supplere græsset med nogle spande korn. Der er ingen tvivl om, at fårene var glade, når jeg kom. De kom springende i strakt karriere og man kunne forledes til at tro, at Blishønen og de andre savner mig lige så meget, som jeg savner dem …., men det var nok mere kornet, der trak.