Andre dyr på marken

I denne tid, hvor fårene ikke er hjemme, oplever jeg et helt andet dyreliv på marken end sædvanligt. Der er flere forskelle, der sikkert gør sig gældende. Der er ikke strøm i hegnet, græsset er langt og til at gemme sig i og der er fred og ro og ingen får.

Jeg har igennem en længere periode haft en harekilling boende i bede og på marken nær huset. Haremor kommer også forbi, men den nu halvstore unge hopper rundt i græsset og spiser – også lidt af mine haveplanter kan jeg se.
I går da jeg kom hjem, sad den så fint og tålmodigt og ventede på, at jeg fandt kameraet frem. Der var en anden gæst, der var knap så tålmodig. Han vendte om, da vi fik øje på hinanden og jeg nåede kun at få ryggen og ørerne med af ham

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *