Min kære dragt

Da den sidste klipning var ovre, var min kære forede kedeldragt helt tung, glinsende og meget fårelugtende af al lanolinen fra ulden! Den fik en ordentlig tur i vaskemaskinen og så op at hænge til tørre natten over. Men da jeg skulle hoppe i den her til morgen gik lynlåsen i stykker!!! Oh skræk og rædsel! Det var ikke godt. Lynlåshuset var simpelthen hoppet af kæden. Det er vældig noget skidt, men pyh, hvor heldigt alligevel, at det først sker nu. Jeg har på det nærmeste boet i den dragt i den sidste måned og havde muligvis ikke overlevet påsken, hvis jeg ikke havde haft den. Men nu må foråret se at bide sig fast og jeg må undvære – og så iøvrigt se at få sprættet syningerne op og fundet en ny laaang lynlås, der kan sys i.

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.
Dette indlæg blev udgivet i 2018, Forår og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *