Porten frosset til

Porten fra fårehuset og ud på marken har været frosset til de sidste dage. Med lidt knokkel kan jeg helt sikkert godt få den op, men så bliver det bare så bøvlet at få den lukket igen. Så i disse kolde dage er fårene mest inde og bliver så lukket ud gennem fordøren, når de skal luftes lidt. De vil rigtigt gerne ud – i 2 minutter – så vil de rigtigt gerne ind igen. De får nu lov til at nyde godt af den friske luft lidt længere, men så er de også meget tilfredse med at komme ind i læ og varme igen. Det er så heldigt, at når jeg sætter en 2-meter-grinde hen til den ene portlåge og så åbner lågen til æblehaven, så dannes der den fineste sluse.
Det er herligt, når ting helt tilfældigt passer helt perfekt!

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.
Dette indlæg blev udgivet i 2018, Vinter. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *