Fredag den 30. oktober pakkede jeg bilen og kørte efter arbejdstid til København med alt det nye garn.
Jeg har altid synes, at garnforretningen “Sommerfuglen” er en inspirerende og flot forretning at komme i – og i foråret, da jeg var på besøg i København, gik jeg ind i forretningen, fortalte lidt om mig og fårene på Bjerget og gav dem tre nøgler garn i forskellige kvaliteter og min lille pjece. De synes, det lød interessant og et par dage efter fik jeg mail om, at de gerne ville forhandle mit garn.
Så her ser I undertegnede og tre sække med Uldgarn fra Bjerget i “Sommerfuglen”s bagbutik. Det var altså en ganske særlig og glad følelse at aflevere det – og det bliver spændende, hvad der kommer til at ske her efter!
Og her i mandags kunne selv samme forretning afsløre, at de i
“Hendes verden” er blevet kåret til Danmarks dejligste garnbutik.
De er noget heldige!! Se mere på: http://www.sommerfuglen.dk