I dag mens jeg gik og fodrede og hentede korn, lød der pludselig nogle ordentlige hule drøn inde fra vædderflokken.
Det var tid til styrkeprøve! Og det har det jo været mange gange, lige fra de var små –
men hold da op!! Denne gang blev der ikke lagt fingre imellem.
Selvom jeg stod med fingeren på udløseren, lykkedes det ikke at få et rent “pande mod pande”-billede, men jeg skal love for, at de var der! Mit hoved havde ikke holdt til det – og jeg er da glad for, at mine ben heller ikke skulle tage imod! Når man ser på pelsen, fornemmer man også tydeligt den fart og kraft, der ligger bag!
Til sidst blev det for meget af det gode – de var fem mod én – og jeg fløjtede til time out! En samling hø i hvert hjørne kunne give lidt ro på tropperne.