Kategoriarkiv: 2011

Farvel til lammene

Lam i okt 007

Lam i okt 001

 

 

 

 

Søndag den 2. oktober blev de 7 lam, der skal slagtes hentet. Det foregik stille og roligt. Så farvel til Tus og Mørke, De små grå, Røskva og Valkyrierne.
To lam, Luang og Prabang, blev tilbage – de er simpelthen for små endnu. Den kolde sommer har vist brugt noget af den energi de plejer at vokse af.

Fårestalden så god som ny

Her i weekenden fik jeg muget ud! Min søde og fuldstændigt fantastiske nabo Jens kom med BobCat og container og gravede et helt års produktion af god fåre- og hestemøg ud!! Hold da op, hvor er det er en uvurderlig hjælp med sådan noget maskineri!! Og sådan en nabo 🙂
Lørdag aften havde jeg højtryksspulet hele stalden og i dag kom turen så til trug, kar osv. Nu skal det bare lige tørre godt igennem og have en gang Stalosan i bunden og så er jeg klar til ny sæson

Teenage-marken oprettes

Mandag den 11. juli kom den store “Sorgens dag”. Får og lam skulle skilles. Da vi kom hjem fra ferie lørdag kunne jeg se, at det var på tide: Vædderlammene var ved at være lige rigeligt fremmelige. Jeg fik alle dyrene på stald og bundet fårene, og så kunne jeg forholdsvist fredeligt få lammene sendt udenfor døren. De blev så drevet ned på en anden fold. Jeg har desværre ikke jord, der ligger med store afstande, så får og lam kan høre hinanden, og det giver altid en værre koncert! Men jeg er vist den der hører det mest – også om natten – fordi fårene er mit ansvar. Jeg fik ihvertfald ikke meget søvn den første nat. Men roen sænkede sig nu hurtigt!