Mandag den 11. juli kom den store “Sorgens dag”. Får og lam skulle skilles. Da vi kom hjem fra ferie lørdag kunne jeg se, at det var på tide: Vædderlammene var ved at være lige rigeligt fremmelige. Jeg fik alle dyrene på stald og bundet fårene, og så kunne jeg forholdsvist fredeligt få lammene sendt udenfor døren. De blev så drevet ned på en anden fold. Jeg har desværre ikke jord, der ligger med store afstande, så får og lam kan høre hinanden, og det giver altid en værre koncert! Men jeg er vist den der hører det mest – også om natten – fordi fårene er mit ansvar. Jeg fik ihvertfald ikke meget søvn den første nat. Men roen sænkede sig nu hurtigt!