Grå dage

IMG_3380Der har ikke været så meget at skrive om fra livet i  fåreflokken her i december. Det har været mørkt, når jeg er taget afsted og mørkt, når jeg er kommet hjem – og når jeg endelig har været hjemme i dagtimerne, har det bare været gråt! Men sådan er det jo på denne årstid. Snart vender det heldigvis og går mod lysere tider igen.
Der er rigeligt med vand på marken, så IMG_3383mudder og plut er en fast bestanddel af fårenes verden, men inde i stalden har de det tørt og rart – og der er jo ihvertfald ingen problemer med at holde varmen. Temperaturen i dag er den samme som flere dage i juli! Det tossede vejr. Jeg savner sne og frost og klar luft, men nu skal jeg jo ihvertfald ikke bøvle med frossent vand i drikketruget mm. Så der er fordele ved det hele! Og under alle omstændigheder er det skønt at komme ud til flokken, se dem græsse fredeligt, løfte hovederne og glade komme mosende op imod mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *