Bjerget shines op

I dag har det stået på “smukkesering” og klargøring af Bjerget til åbent-hus-arrangementet i morgen. Til gengæld har der været stille og roligt i fåreflokken.
Mand og yngste søn fyldte traileren og kørte på fyldpladsen, mens jeg fik fejet garagen. Bagefter fik jeg revet en del halm sammen udenfor. Det foregik med Grundtvig/Carl Nielsens “Påskeblomst! Hvad vil du her” i ørerne, som de skrev på DR, var et must at høre. Og det er også en fin salme, – og en meget smuk melodi. Selve rivearbejdet var nu en ret håbløs opgave, for vinden spredte det næsten lige så hurtigt som jeg kunne rive sammen.
Men det pynter alt sammen og er under alle omstændigheder rart at få gjort.
Nu bliver det bare spændende, om der overhovedet kommer nogle på besøg, med den vejrudsigt! Men mon dog ikke 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *