Jeg havde sat telefonen til at bimle lidt over 3 i nat. Hanun havde skrabt i halmen og gået lidt uroligt rundt om sig sig selv, da jeg var ude at sige godnat ved midnatstid, så jeg ville gerne lige se, hvordan det gik med hende.
Hun lå i halmen og så lidende ud – og hvor hun som regel slet ikke er til at komme i nærheden af, lå hun nu stille og nærmest bad om, at jeg kom. Jeg havde heldigvis taget det varme tøj på og en spand varmt vand med også, så jeg var klar.
Hanun var egentlig fødeklar, kunne jeg mærke, men der sad en prop i livmoderhalsen – en prop med hale! Åh nej! Men jeg har prøvet det før og fik skubbet lammet lidt tilbage i livmoderen. Straks kom der en vandblære frem, men den lille rumpe gled også straks frem igen og lukkede. Nå, men så måtte vi jo rigtigt i aktion! Jeg fik skubbet, flyttet og puffet og fik så fat i et par bagben som jeg forsigtigt kunne løfte op og lirke med ud uden at ridse i Hanun. Forsigtigt, men hurtigt, fik jeg lammet ud med bagbenene først og hovedet sidst og lagt det hen foran Hanun. Det gav moral og den gode mor fik sig stablet på benene og slikkede den nyfødte. Det næste lam lå også sært, men det fik jeg da ud med forben og hoved først. Hvor skønt!
Da Hanun havde slikket sine lam godt og havde fået dem på benene, kom der en vandblære mere og ganske få minutter efter pressede hun let et tredje lam ud! Tre sorte lam – fine ensartede i størrelsen!
Uh, hvor skønt at være der, så det gik godt. Og skønt at det er weekend, så jeg bare kunne sidde i natten med et stort smil om munden – opdagede jeg – og se de tre nye finde sig til rette med deres seje mor. Det bliver ikke til mange billeder, når jeg sådan er fødselshjælper mellem kl. 03.30 og 5.15, men et enkelt fik jeg da taget inden jeg gik ind i seng. Hurra og godnat!