Solskin igen

Det forekommer mig, at jeg kun skriver indlæg, når der har været lidt solskin forbi. Og så kan man jo selv se, hvor ofte det sker i denne vinter.
Det skyldes, at det simpelthen er så mørkt og vådt – og i de sidste dage også meget blæsende. Hverken fårene eller jeg har haft den store lyst til at opholde os ude i regnen. Inde i fårehuset er der for mørkt at tage billeder, når der knapt er lyst udenfor. Men nu ikke mere klage ….


I formiddags var det pludseligt et pragtfuld stille solskin. Jeg måtte udenfor i lys og luft. Fårene har nok tænkt det samme, for de var langt nede på marken. I de sidste mange dage har de holdt sig inden døre, men nu nød de tydeligvis at komme ud og strække benene og nippe lidt græs. Da jeg kom ned på marken, kom de så sødt småløbende og trippende mig i møde i en spredt formation, så alle kunne ses på en gang. De ser dejlige ud – og jeg kan til min glæde konstatere, at livvidden ser ud til at blive større på flere af fårene.

Rimfrosten i tidsler. Fuglene der kvidrer i krat og busk. En hjerteformet svamp på marken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *