Der er tre, som det er lidt vemodigt at sige farvel til, synes jeg. Gauda har været et godt ydende og robust får her på Bjerget. Hun kan godt hysse lidt, når hun mærker (og det gør hun), at noget skal ske, men ellers vil hun gerne kæles med. Men den voldsomme yverbetændelse hun fik i foråret gør, at jeg sender hende til de evige græsmarker.

Jeg havde bestemt forhåbninger om, at Moët skulle blive på Bjerget i mange år endnu. Men hendes problem med at læmme har tvunget mig til også at sende hende afsted sammen med lammene.

Og så min fine Kaisa Makarainen – navngivet med henblik på at blive her.
Hun er så sød og glad og kælen og lige guf – men hun blev født med en ydre brok lige ved endetarms -og urinåbningen. Og det er ikke smart. Det giver allerede lidt problemer nu, for når hun tisser sprøjter det ud til siderne og søler hendes ben. Men ihh, hvor ville jeg gerne have beholdt hende – Gros sidste lam.

Knus til jer tre – håber der er masser af højt og saftigt græs på den anden side!