Hanuns lam er pudsige og søde – og svære at få hold på. De putter sig og er sjældent at finde sammen med deres mor samtidig – ihvertfald, når jeg har kameraet med mig.
De er også meget forskellige. Gimmerlammet Irene Würst forrest har nærmest pels som en hund og sådan lidt vildtfarvet, mens vædderen Kjeld Nuis er mere lammepels-classic med sorte tætte krøller. Det skal blive spændende at se, hvordan Irenes lammepels udvikler sig hen over sommeren.