Den gamle talemåde med “Ude godt, hjemme bedst” omformer fårene i disse dage til “ude godt, men inde bedst”.
De går gerne lidt ud, når jeg åbner døren – altså når de er færdige med at spise deres morgen-hø. Men det varer ikke længe inden de vender om og tøffer ind i fårehusets læ og lunere miljø igen.
Det kan man jo godt forstå.
Men de efterlader fine tegn i sneen på, at de har været der.