Selvom de drægtigefår på folden efterhånden er i undertal, så fylder de altså godt i landskabet! Jeg fangede lige tre på marken!
Gro øverst, så Pyt og Blis nederst! Flotte damer – og meget tykke!

Især Pyt er ved at være noget besværet – og det er et kosteligt syn, at se hende bevæge sig rundt i landskabet. Hun gør det heller ikke meget – altså bevæger sig – og det er meget besværet. Når hun skal rejse sig eller lægge sig igen, foregår det under megen pusten og stønnen. Men, men, men  ….. Man forstår det godt!
Med den kæmpe store mave. Det bringer mindelser fra den tid, hvor man selv gik rundt og følte sig som en “ele-flod-hval”.
Og jeg havde endda kun én baby i maven af gangen.
Jeg håber sørme, at Pyt har flere – også for hendes skyld!