Ulden er tyk og tæt på denne årstid og lægger en 10-12 cm ekstra volumen rundt om maverne på fårene. Men det er altså ikke uld det hele. I lang tid har der ikke rigtigt været noget at se, men nu kan jeg begynde at se tykke maver inde under alt pelsværket! Jubii!
Det er jo simpelthen dejligt! Persille her ligner efterhånden den klassiske tegneserie-tegning af et får!
Om 3 uger kan jeg begynde at spidse ører, hver gang jeg nærmer mig fårehuset.
Er der spæde lammestemmer eller den særlige omsorgsfulde dybe moder-lyd at høre?
Kan I fornemme, at jeg glæder mig?