Søndag morgen fik jeg noget af en forskrækkelse, da jeg kom ud for at morgenfodre:
Terne lå på ryggen, med alle fire ben i vejret! Åh nej, nu ikke igen.
Jeg fløj over gitteret og fik skubbet hende rundt, så hun selv kunne komme på benene. Og det kom hun heldigvis. Hun rejste sig straks og stod så bare og stod, men hun stod dog! Sidste år på denne tid fandt jeg Lys liggende lige sådan og hun var desværre død. Men Terne var rimelig frisk i øjnene og har nok ikke ligget hele natten.

Jeg har ikke billeder af, at Terne lå ned, for det tænkte jeg (heldigvis!!) ikke på i øjeblikket. Der skulle hun bare vendes! Men her står hun og kommer sig lidt. Hun skulle ikke have noget morgenmad, men gik stille rundt og stillede sig på et tidspunkt og strakte sig og skulle ligesom have maveregionerne skubbet på plads igen. Senere gik hun med flokken ud og har heldigvis spist igen både søndag aften og i dag.

Jeg skal åbenbart virkelig passe på på denne tid af året.
Problemet er, at fårenes uld nu er så lang og tyk, at de næsten er helt firkantede. Hvis de så kommer til at trille rundt på ryggen, når de lægger sig ned, kan de ikke komme op igen (- inde under al ulden er de også ved at være lidt gravide …… jubii). Og får har ikke ret godt af at ligge på ryggen – så jeg passer på og holder øje. Men Terne har det heldigvis godt igen.