Resultatet af de gødningsprøver jeg har haft ved dyrlæge viste, at det var blodorm, der var skyld i DADs død. Jeg har søgt lidt på internettet og har fundet ud af lidt mere om blodorm. Det er en parsit, som giver blodmangel og åbenbart ofte optræder i varme somre og kan være et ret stort problem. Heldigvis er det da noget, jeg kan gøre noget ved. Og gudskelov ser alle de andre lam ud til at klare sig!
Afsted til apotekets åbningstid efter den af dyrlægen bestilte ormekur og så har jeg ellers bare haft gang i doseringssprøjten – venligst udlånt af en sød veninde! Sådan en må jeg simpelthen have! Nå, men de nu kun 24 lam blev drevet hjem i stalden og så fik de en dosis ormekur i halsen. Da alle lammene var vel tilbage i deres egen ende af marken og alle hegn forsvarligt genopsat, var det fårenes tur til at komme på stald.
Billeder når jeg altså ikke at tænke meget på, men der kom lige én forbi, da jeg beskar klove, så her er Myse og jeg i aktion! Ikke just en
Det er ihvertfald noget, der giver sved på panden, selv nu hvor sommervarmen er blæst andre steder hen.
Nu er jeg bare helt træt – men er fortrøstningsfuld og har ro i sindet. God lørdag aften!
Månedsarkiv: august 2014
Trist eftermiddag
Han har hængt en smule de sidste dage og er blevet lidt tyndere, hvilket var medvirkende årsag til, at jeg begyndte at fodre lige nu, men slet ikke noget, der sådan gjorde mig bekymret. Jeg har holdt lidt ekstra øje med, at han spiste osv. Og nu er han død.
Jeg har snakket med en dyrlæge, som spurgte om forskellige ting og til slut om hans farve i øjenslimhinden, når man trækker ned i kanten om øjet. Og her var han helt hvid.
Du skal sende mig nogle gødningsprøver, så jeg kan finde ud af om det er blodorm, sagde dyrlægen. Jeg fandt dette på nettet:
”Blodorm hos lam
Man skal være meget opmærksom på blodorm (Hæmonchus) hos lam. Blodorm giver ikke samme symptomer som andre indvoldsorm. Dyrene får ikke diarré og behøver heller ikke at tabe sig. Dyrene dør af blodmangel. Man skal holde øje med dyrenes slimhinder, især øjenslimhinden, og se om den er bleg. Blodorm kan fastslås ved en gødningsprøve. Hvis der konstateres blodorm, skal der iværksættes en behandling omgående.”
Jeg har flere gange før mødt indvoldsorm, men har i år jo netop glædet mig over fraværet af diarré og orm, – men blodorm kender jeg ikke og har måske nok glædet mig lidt for tidligt.
Nu jeg har gået rundt efter lammene og samlet frisklagt gødning og sendt det med posten til dyrlægen her til aften. Det lykkedes mig at få fat i et par lam og de var begge meget lyse i kanten af øjet! Suk! Jeg håber virkelig ikke, at der er flere, der skal dø af dette. Stakkels DAD
Fodersæsonen er skudt i gang
En lille slat korn morgen og aften, så de stille og roligt kan vænne sig til det.
De første dage var der ikke stor interesse, men efterhånden som ugen er gået kommer flere og flere dappende og vil gerne have lidt. Men der er bestemt ikke kamp om pladserne og kun få kommer løbende – og det tager jeg som udtryk for, at de ikke er voldsomt sultne. Men det er rigtigt fint! Det skal de heller ikke blive!
Får på Sprogø
Som eneste skribent på “Får på Bjerget” må man være om sig – og have et vågent øje for den lille historie alle steder! Små fårehistorier stikker hovedet frem mange steder.
Jeg var på en udflugt til Sprogø en dejlig sommersøndag for ikke så længe siden!
Fin “lille” ø, der rummer mange historier og fortællinger. Nogen mere hyggelige end andre.
God oplevelse!
Flotte numser
Den ene flotte uldne hale bliver svinget med, løftet op – eller hænger bare roligt for enden af sunde og veltilpasse lam. Det er altså en ren fornøjelse!
En selfie er en svær en!
Uld i sække
Her fandt jeg det sidste uld fra forårets klipning, som ikke kom med i den portion, der blev sendt til Hjelholt. Jeg hader bare at smide uld på fyldpladsen, men jeg får heller ikke brugt det hele selv. Så alternativet var at prøve at sælge det på dba. Det gik strygende og for et par dage siden blev alle fire sække hentet og er nu godt i gang med at blive til håndspundet garn.
“25 kr, pr. sæk”, sagde yngstesønnen. “Er du da vanvittig? Så forstår jeg bedre, at så mange har kontaktet dig”. Mine børn mener ikke, at prissætning er min stærkeste side. Men jeg kom af med ulden. Nu fylder den ikke mere, så jeg er glad.