Her på månedsdagen for det første lam, må vist være tid til en statusrapport.
Jeg havde 14 får, og ikke et eneste var uden lam i maven. Det er jo ret flot. Også point til vædderen.
Og i løbet af 3 uger er de 14 blevet  til 39! 25 levedygtige og flotte lam i alle størrelser. Ét enkelt var dødfødt og det var super ærgerligt, men vi kan jo ikke undgå, at det går galt ind imellem.
Så faktisk er det 13 får, der passer de 25 lam. De har også travlt – og der skal noget foder igennem.
Jeg havde faktisk ikke turde håbe på så mange, fordi de fire unge førstegangsfødende ikke nødvendigvis ville få mere end ét lam. Men de fik to lam alle sammen og klarede læmningerne så flot.
Hvor de unge har imponeret, er det mere de lidt ældre, der har “snydt”, hvis man kan sige sådan. At både Gauda, Persille og Blomst skulle nøjes med et lam, havde jeg ikke forestillet mig – og det fik jo også store konsekvenser for Persille. Jeg tror stadig, hun er deprimeret, den stakkel.
Vædderen har sørget for gode befrugtninger, men måske har han også haft anlæg for bøjede forben i sit dna. Jeg har ikke før haft så ens læmningsproblemer – og plejer ikke at skulle hjælpe andet end en enkelt! Persilles, Sylfidens og Blomsts lam lå lige på samme måde med klovene ved siden af hovedet og ikke med strakte forben. Men jeg var der heldigvis i tide de to af gangene.
Alt i alt kan jeg ikke være andet end tilfreds med læmme-sæsonen. Jeg synes, “vi” har klaret det godt – fårene og jeg.
Det er dejligt!