Månedsarkiv: november 2018

Lammemageri

Man skal være ualmindeligt heldig og hurtig på aftrækkeren, hvis man skal nå at se vædderen gøre lam på et får. Det tager ikke længere tid end at tage disse billeder. En to vupti – og så er det ovre igen. Her stod jeg og talte i telefon med en sød vendinde og kunne se at vædderen var meget interesseret i Harissa. Jeg greb kameraet, der tilfældigvis lå i nærheden, skruede zoomen på max og skød ud igennem ikke helt nypudsede vinduer i en hånd. Kun sådan kan man nå det. Men nu kan jeg så begynde at tælle på fingre: 5 måneder fra nu (minus et par dage) – hvis Harissa ikke er i brunst igen om 17 dage.
Der bliver dejlige påskedage og lam at glæde sig til igen i 2019!

Vædder på besøg

I begyndelsen af november kom årets vædder på besøg. Jeg har for første gang i flere år ikke bestilt en gotlænder-vædder. Jeg vil næste år prioritere slagtelammet over uld og skind, så derfor er det en texelvædder, der er kommet i år. Man kan sige meget – men køn det er han ikke. Jeg kan slet ikke lide ham. Men nu er det jo også mere vigtigt at fårene kan – og så er det jo ikke for hans kønne hoved han er valgt, men mere de store køller.

Bakker og dale

Den opmærksomme læser her på bloggen har længe været klar over det…. Jeg er ligesom lidt nede i en dal i disse tider. Jeg vil ikke sige, at fårene og jeg er inde i en krise, men …. jeg har mange andre ting om ørerne og prioriterer andre ting.
Jeg tror helt sikkert ikke, fårene bemærker noget som helst! De nyder livet, gode lune efterårsdage, foderspanden ved aftenstide og  staldens læ og hygge om natten.
De har det godt. Men jeg kan mærke, at jeg ikke er så tæt på dem som ofte før.
Jeg er simpelthen blevet både mormor og farmor i det forgangne år og det må jeg jo konstatere – som så mange før mig – laver lidt om på prioriteringerne.
Meeeen … nu skal det heller ikke lyde værre end det er. Det er altid en ret stille tid her i efterår/vinter-perioden, hvor der jo dybest set ikke er meget at skrive hjem om – og tiden føles ekstra lang i år, fordi lammene rejste af tidligere end vanligt. Så jeg skal nok komme tilbage igen. Og når man kan kombinere tingene, SÅ er det jo helt super!

Efterår på Bjerget

Efterårsdagene flyver afsted.
Der har været meget græs og mange fine dage – men midt i oktober forbarmede jeg mig alligevel over fårene og åbnede stalden. Der blev først drysset desinficerende pulver og strøet med halm, inden fårene kom ind. Slikstenen kom frem og så begyndte de at få én spand korn/kraftfoder hver aften. Ikke fordi de mangler, men lige for at vænne dem lidt til kosten – og så fordi vædderen snart kommer på besøg. De må gerne føle at de lever i et land med mælk og honning, så de frigiver gode og mere end ét æg.