Månedsarkiv: maj 2018

Flyttedag

Det er ved at være småt med græs på Bjerget og flokken er blevet flyttet på en anden mark. Jeg har ad snirklede veje fået kontakt med en hundeejer, der gerne ville hjælpe med at drive flokken og har erfaring med det. Vi fik lavet en aftale og sammen med mine vanlige søde hjælpere fik vi i rimelig god ro og orden flyttet flokken. Det var en varm tur i den fine maj-sommer for både mennesker og dyr, selvom det var hen under aftensmads-tide, så der blev pustet godt.
Det var en fornøjelse at se en erfaren boarder collie i aktion. Stille og roligt, men meget bestemt fik han ledt flokken afsted og holdt i skak. De biler og mennesker vi mødte, synes det så hyggeligt ud og holdt ind til siden eller fulgte med på afstand. Fårene nød det lange græs og skyggen, da de nåede frem. Hunden synes, at det var godt med en tår vand og et hvil i skyggen og vi andre ligeså.
Tak for hjælpen til alle.

Flere grene

De lettere får – dem med meget gotlænder i blodet, som Aisha, Hanun, Oslo og Bunad er ret gode til bare at stille sig på bagbenene og balancere, hvis de skal nå op til en gren. Men når nu Gauda alligevel stod der, og har så bred en ryg, kunne hun jo glimrende bruges til at støtte sig til. Så længe det bare var Hanun, der støttede lidt, så gik det.
Men da Oslo også ville stå op af hende, blev det for meget for Gauda og hun vendte rundt på en tallerken.

Smukke kirsebærblomster – mums

Fårene er, som tidligere fortalt, ude omkring og græsse af ind imellem. Kirsebærtræet stod smukt i blomst for et par dage siden. Men det er farligt at være lavthængende gren.
Hanun elsker grene, blade og blomster, og da hun først havde fået fat i grenen og hevet den ned, kom Oslo og Spurv og hjalp – og fik snart gjort kål på den fine gren!

 

 

 

 

Den sidste mælketår

I dag fik Kaisa Makarainen, Martin Fourcade og lille Sotji den sidste omgang mælke-erstatning.
De har i noget tid været på nedtrapning og har den sidste uge kun fået én gang dagligt. Men nu er det altså slut – det sidste pulver er brugt.
De er så store og stærke, at de kan klare sig uden, hvilket dagens mælketur var et tydeligt eksempel på. De kan hive sutterne af spanden, lige meget hvor meget jeg skruer dem fast.
Som I kan se på det store billede, ligger der en sut i græsset og Martin Fourcade prøver derfor at skubbe en af pigerne væk. Snart efter røg sut nummer 2 og jeg fortrak med den allersidste bundsjat. Nu må mine tre små babyer klarer sig med græs – og kraftfoder lidt endnu.

Trængsel om krybberne

Trods det at græsset gror godt, er der stadig trængsel omkring krybberne. Lammene  hopper igennem tremmerne og spiser med fra den anden side. Det kan synes som luksus, men både får og lam er lige til den tynde side, så lidt tilskud skal der til endnu. Men jeg trapper lige så stille ned og det er nu kun en enkelt gang om dagen, at jeg er ude med foderspanden.

Masser af græs

For nogle dage siden hjalp min søde mand sin handicappede kone med at få pillet det flytbare hegn ned. Hegnet har delt folden hele vinteren og græsset på den anden side har haft ro og hvile – og har nu også haft chancen for at vokse op uden straks at have fåretænder hængende over nakken.
Fårenes begejstring var stor, hvilket man jo godt forstår, når man ser på græssets højde.
Et par af lammene turde ikke krydse linjen lige med det samme, men over det kom de da efter noget tid.

Så er der styr på ulden

Jeg har i dag været i gang med at sortere i al min afklippede uld. De forskellige hamme er blevet lagt i sække, poser og kasser.
Nogle er blevet vejet og der er taget billeder, som er sendt afsted til folk, der har vist interesse.

Der er flere til salg – til 50 kr. pr.kg. En ham vejer ca 3-4 kg. Jeg har sådan en lyst til at beholde det hele og karte og spinde dagen lang. Men jeg når ikke mere lige nu, og så er det jo skønt, at andre kan få glæde af ulden.