Månedsarkiv: april 2018

Lækkert græs i Æblehaven

Græsset på marken kan ikke følge med fårenes glubende appetit.
Æblehaven har jo ligget ubesøgt hele vinteren, så der er græs og mælkebøtter ved at være godt i gang og klar til en klipning. Det var en ren fest, da hele flokken kom ind i Æblehaven og kastede sig over alt de lækre og saftige vækster. Lammene holdt sig heller ikke tilbage og der var en knusken og knasen så det var en lyst. Lige indtil der var gået en time, hvorefter hele flokken blev gennet tilbage i folden, så vi forhåbentligt kan undgå mavepiner.

Min kære dragt

Da den sidste klipning var ovre, var min kære forede kedeldragt helt tung, glinsende og meget fårelugtende af al lanolinen fra ulden! Den fik en ordentlig tur i vaskemaskinen og så op at hænge til tørre natten over. Men da jeg skulle hoppe i den her til morgen gik lynlåsen i stykker!!! Oh skræk og rædsel! Det var ikke godt. Lynlåshuset var simpelthen hoppet af kæden. Det er vældig noget skidt, men pyh, hvor heldigt alligevel, at det først sker nu. Jeg har på det nærmeste boet i den dragt i den sidste måned og havde muligvis ikke overlevet påsken, hvis jeg ikke havde haft den. Men nu må foråret se at bide sig fast og jeg må undvære – og så iøvrigt se at få sprættet syningerne op og fundet en ny laaang lynlås, der kan sys i.

Sjove lam

Det er ikke altid nemt at få lavet noget, når man er i stalden. Jeg kan ihvertfald let blive afledt. Det ene pudsige ansigtsudtryk efter det andet i lammenes ansigter, gør det svært at holde fokus og tempo. Her er det Wagner, der har opdaget, at han kan gøre sjove ting med sin overlæbe.
Bror Daniel og søster Dupont ser her bare søde ud.
Lille Dupont bliver nok den mindste i år – lille Sotji er vokset forbi hende – og én skal jo være mindst.
Hun har det godt og bliver passet, men hun gror ikke så meget

 

Friske forsyninger

Som altid på denne tid, bliver der virkelig kørt noget foder igennem. Lammene er blevet så store og mælkeproduktionen er blevet sparket op på max – og fårene de er SULTNE!!
Hver gang jeg stikker hovedet ud af døren, står der et par signalhorn klar, dels for at henlede resten af flokkens opmærksomhed på mig og dels for at minde mig om, at de da vældig gerne vil have noget (mere) at spise.
En balle hø, halm og en bigbag korn får hurtigt ben at gå på. Det er ikke længe siden jeg fik sidst, men nu må der nye forsyninger til. Min plan er, at det gerne skal holde til der er græs nok til at leve af på marken, men det afhænger jo noget af vejret.

Anabs to kulsorte perler

Anabs lam ligner fuldstændigt …. Anabs lam. Nogle sunde stærke solide typer med masser af tilvækst og kræfter. Og så er de så kulsorte at de er svære at tage billeder af. Men her er de da fanget i et hyggeligt, fælles middagshvil.
De er opkaldt efter et par stærke langrendsløbere – Johannes Høsflot Klæbo og Heidi Weng. Her på Bjerget bliver det bare til Klæbo og Weng – et stærkt par!
Anab er en pragtfuld underspillet, meget omsorgsfuld mor, og man kan se på lammene, at hun har masser af mælk til dem! Dejligt, dejligt!

Glenten igen

En dag jeg gik og var ved at rydde op efter klipning, lød glentens skrig pludseligt og meget tæt på.
Jeg var lige ved at række ud efter kameraet, for at få det med ind, så jeg fortsatte min bevægelse, greb fat i kamera og løftede det op mod øjet samtidig med at jeg løftede hovedet for at lokalisere glenten. Og så hang den lige over mig!
To tanker fór nærmest parallelt igennem mit hoved: “Hvor er den smuk” – og “Jeg er glad for, at jeg ikke er et lille lam”.
Billedet her yder den slet ikke retfærdighed. Uskarpheden skyldes udelukkende fotografen – men I får det med alligevel. Der var ikke skyggen af uskarphed i det blik, jeg fik!

Forvandlingskugler

Hvert år er det sjovt at se, hvorledes fårene forandre sig i størrelse og farve, når de bliver klippet. Det er jo hverken mærkeligt eller overraskende – men alligevel! Herover har vi Aisha og hendes datter Oslo. De ligner hinanden rigtigt meget – normalt. Her er Aisha blevet klippet – og det var Oslo tydeligvis ikke på det tidspunkt.
Hanun fik jeg taget et “før og efter”- billede af. Der svinder jo virkelig noget, men med 14-16 cm uld (uden at det er strakt) rundt på ryg og sider, er der ikke noget at sige til, at omkredsen bliver lidt større.
Det er iøvrigt sjovt, så enormt forskellige fårene er at klippe.
Blishønen er utroligt bøvlet, mens hendes helsøster Terne vil det så gerne og kun er bøvlet på den måde, at man skal tage sig agt for at hun nærmest står og stemmer imod og læner sig/bøjer sig ud mod klipperen af ren nydelse. Gauda – som ofte kan være lidt hys og svær at komme til – står stille og roligt, når hun bliver klippet. Også dto førstegangs-klippede Bunad og Oslo reagerede meget forskelligt. Bunad stod som sagt fuldkommen stille og bare nød, mens Oslo hoppede hid og did i alle retninger og tog en farlig tid at klippe.

De små flaskelam …

De tre små flaskelam vokser og har det godt. De har dannet sig en søskendegruppe, men blander sig også mere og mere med de andre lam i flokken. Sotji var længe om at give sig til at vokse, synes jeg, men hun har hele tiden spist godt og er nu også begyndt at vokse godt. Martin Fourcade og Kaisa Makarainen har bare fart på.
Jeg har virkelig også gjort mig umage med at give lammene meget mælk og ofte, så de virkelig fik et ordentlig rygstød og boost at vokse videre fra. Og jeg synes, det lønner sig nu. Martin og Kaisa er fuldt så store og flotte som deres kammerater og kaster sig over mælken, når jeg kommer med den. Og Sotji hænger som sagt rigtigt fint på, selvom hun ikke er så stor som de andre to. Men det var hun jo ikke helt fra begyndelsen.

De sidste 14 dage har jeg haft en herlig “pattespand” at fodre i, så de kan drikke alle tre på én gang. Jeg kan nu nøjes med at give dem mad 4 gange dagligt – 1,3 liter lunt vand og 286 gr. mælkepulver pr. gang.
Sådan halvanden liter mælk kan suges indenbords på 2 minutter og 45 sekunder. Sådan!

Oslos datter

Oslos førstefødte trives og har det godt. Hun er navngivet efter endnu en skiskytte, nemlig tyske Laura Dahlmeier.
Lille Laura her er en smuk sort frøken, der i mangel på søskende, hygger sig med alle de andre lam i den store børnehave-flok. Indimellem er der også tid til en stille stund i selskab med mor Oslo.