I de sidste par uger har en fasankok boet i hæk og buskads helt tæt ved bygningerne. Han har haltet voldsomt og sad meget stille i de første dage, jeg så ham. Han har nok haft ørerne i maskinen og kun lige med nød og næppe sluppet fra det med livet i behold. Han har holdt til og ryddet op under foderbrædtet og har fået lidt korn, når jeg var på vej ud til hønsene. Men nu går det bedre igen. I søndags stoltserede han rundt – kun ganske let halt –
og tog sig ud i sin flotte forårspragt. Så mon ikke han snart drager ud i verden og finder sig en sød høne?