Inden jeg gik i seng i går, var jeg ude i stalden for at se, om alt var som det skulle være. Alt åndede fred og ro – næsten for meget.
Jeg kunne se, at der var pletter, hvor et får havde skrabt i halmen. Men ingen lod til at være ved at læmme. Jeg stod derude i lang tid – helt diskret i et hjørne, men intet skete. Jeg gik i seng og sagde til min mand “Jeg er sikker på, at et af de gamle får bare stod og ventede på, at jeg gik” og tænkte på Blishønen. Hendes øjne havde været ret vågne, men hun udstrålede samtidig den største ro og tålmodighed……
Ganske rigtigt – her til morgen stod Blis med lam, der var helt tørre, efterbyrden var kommet og alt var i den skønneste orden. Hun har lagt sig til at presse i det øjeblik mit hoved har ramt puden. Men det er helt i orden – for hun har klaret alt så flot og stod altså her til morgen klar til at præsenterer fire – 4 – smukke sorte lam! Lige herover ser I de fire guldklumper. To drenge og to piger! Så er man da en lykkens pamfilius, en heldig loppe og meget mere!