For lidt over et døgn siden var jeg slet ikke kommet i gang med læmningerne – og nu står der 6 fine og vakse lam ude i stalden! Det er da for vildt!
Da jeg kiggede ud i stalden, lige før jeg gik i seng – ja, så blev sengetiden udsat. Aisha gik rundt med vandblæren ude og var meget urolig. Hun gik og kaldte, som om hun allerede havde fået et lam, hun ikke kunne finde, men der var ikke flere end de fem, der hørte til Terne og Spurv. Ind imellem lagde hun sig ned og pressede, men kunne tilsyneladende ikke komme videre i fødslen. Da jeg havde set på det i en tid, blev jeg enig om at tilbyde min hjælp. Og det tror jeg var fint. Lammet havde ikke fået strakt forbenene ordentlig og lå ligesom og blokerede for sig selv. Da jeg hjalp med at få forbenene trukket frem hjalp det gevaldigt og Aisha kunne selv føde et dejligt livskraftigt gimmerlam. Hun kastede sig fra første minut rundt i forsøg på at komme op at stå, og så snart hun var oppe – efter små 4 minutter – gik hun rundt mellem alle de andre får. Aisha fulgte febrilsk efter hende rundt, mens hun slikkede hende. Der så desværre ikke ud til at komme flere – det havde jeg da håbet fra sådan en frisk 2-årig, men ét lækkert lam, er jo bestemt skønt.
Jeg fik lagt lidt frisk halm i fødehjørnet, placerede lammet der og slukkede lyset. Så kunne der forhåbentligt falde lidt ro over dem alle og jeg kunne få lidt søvn i den i forvejen lidt afkortede nat.
Men altså 6 levedygtige dejlige lam – sikke en lykke! Billederne er fra her i formiddags.