Månedsarkiv: december 2017

Dejlige december

Ja, julen står for døren – og selvom der ikke er mange forberedelser i stalden, så er der alligevel lige et lille pip til fårene.
Brunkagerne er blevet bagt og for første gang i flere år, blev der ikke bare skåret runde kager fra en stang, men rullet dej ud og stukket fine kager i mønstre.
For nogle år siden var jeg så heldig at få en fåre-kageform. Den måtte jo i gang – og sikke fine de blev! Godt smager de også og bliver de ikke spist i julen, så kender jeg nogen, der med garanti gerne vil hjælpe efter nytår.

Vinterluft og lidt sne på Bjerget

I eftermiddag var jeg så heldig at komme hjem lidt før beregnet. Og så var der sol!
Luften var skarp og kold og det lille strejf af sne gav lyset kraft. Sikke skønt!
I disse dage er det sjældent at se meget til fårene i dagslys – på hverdage ihvertfald –
så det var en fin lille lomme af vinterhverdagseftermiddag,
der uventet dumpede ned til mig.
Fårene har det godt. Jeg tror også,
at de nød det klare vejr.
De er rolige og glade i disse dage.