Månedsarkiv: juli 2017

På valnødde-rov

Gimmerlammene har gået nogle dage inde i Æblehave-folden. Der er frugt- og valnøddetræer, men jeg synes jo bare, at de skal tage og spise græsset. Synne slægter sin mor og elsker at spise blade og grene – og da hun havde spist dem hun umiddelbart kunne nå, måtte andre midler tages i brug.

Ligesom Gauda klarer Synne sig fint på to ben, hun har en fin balance og rejser sig flot op og får fat i en af de højere grene, som hun så trækker med ned. Så kan veninderne godt stimle sammen og hjælpe med at spise blade, kviste og valnødder. Frække tøser!

Hjemme igen – vi er her endnu

Ja, jeg har rigtigt holdt ferie og der har ikke været meget nyt i flere uger, men vi er her, har haft det dejligt og jeg skal nok fortælle lidt om sommeren og ferien i den kommende tid.
Lammene har det godt! De vokser og virker til at have det rigtigt fint. Her er det en stribe dejlige friske vædderlam.

 

Ukrudt er smukt


Ja, ukrudt er smukt – så lige inden jeg går ud og slår det ned med leen, har jeg været en tur ude med kameraet.
Men jeg slår altså tidsler og en del brændenælder ned alligevel, for ellers breder de sig og det er jeg ikke interesseret i.

Stalden er spulet og fin

Når nu fugleungerne var ude af reden, kunne jeg starte højtryksspuleren og får rengjort stalden. Det er en dag jeg lige skal samle mig lidt sammen til, men som også er rigtig dejlig – og som altid tager mindre tid i virkeligheden end inde i mit hoved! Det er sjældent, at det går den vej!
Efter 1½times effektiv spuling er stalden skinnende ren og fin. Nu kan den stå og tørre – og så ellers bare stå og være ren og fin indtil det bliver efterår og fårene skal på stald igen.

Hul i øret

Blishønen har hul i øret- meget bogstaveligt!
Hendes øremærke er faldet ud og har efterladt dette meget fine hul.
Et nyt erstatnings-øremærke er bestilt og kommer med posten en af de nærmeste dage – hvis PostNord vil – og så får hun et nyt mærke sat i. Man skal nemlig have to øremærker, når man er får – ellers får jeg ørerne i maskinen.

Fuglene er fløjet

Sommergæsterne i stalden er ved at være fløjet fra reden. De sidste svaleunger sad lidt i reden endnu om formiddagen for et par dage siden, men da eftermiddagen kom, var hele kuldet klar til udendørsservering på hegnstrådene. Held og lykke, derude i sommerlivet!

Smukke lammeskind

Skindene fra sidste års lam er kommet tilbage fra garvning. Det er altid spændende!
For en uge siden var jeg på Fyn og hente dem. Og jeg bliver lige imponeret hver gang!
Et ægtepar ved Aarup bruger hvert år en masse tid på at stå for indsamlingen og udleveringen af lammeskind til og fra garvning. Da jeg kom, var deres hus tydeligvis blevet invaderet af sække med garvede skind,
der er blevet nummereret og sat ind i et system, så de snildt finder de rigtige sække, efterhånden som vi kommer efter vores skind. Respekt!
Det er så længe siden jeg sendte dem afsted, at jeg knapt kan huske, hvor mange og i hvilke farver, så det var med stor spænding, at jeg åbner sækkene.
Skindene er altid lidt flade og klemte af tiden i sækkene, men efter en tur i blæsevejret på terrassen, foldede krøllerne sig hurtigt ud og de smukke skind viste sig frem.
Så se nu bare her. Smukke skind i fine farver og kvaliteter. Der er masser af krøller og bløde, bløde lokker. Uhmm, mums!

 

 

 

Gråd og tænders gnidsel

Lørdag kom dagen, der giver gråd og tænders gnidsel på Bjerget. Stor jammer og klage. Lammene skulle tages fra deres mødre. Vædderlammene er ved at være ret fremmelige, har fået dybe, bøse stemmer og viser stor interesse for andre får end deres mødre!
Hele flokken blev lukket ind i fårehuset og lukket inde i en fangefold, så de kun lige kunne være der. Igen kan man undre sig – hvordan har jeg overlevet uden fangegitre så længe??
Jeg gik så stille og roligt rundt og fandt alle vædderlammene og fik dem gelejdet ud foran i et andet lille aflukke på fodergangen. Min søde mor var kommet for at assistere, åbne og lukke lågen, holde mandtal og stå i vejen for de lam, der vil gøre, hvad som helst for at komme tilbage til deres mødre. Og ved fælles hjælp gik det helt efter planen.
Da alle 12 vædderlam var skilt fra, læssede vi dem på trailer og kørte dem i samlet flok en lille bid vej til den græsmark, de forlod for nogle uger siden. Her er græsset vokset op igen og står nu saftigt og lækkert – helt perfekt lammeguf. Det har været godt med alt det vand. Vædderlammen tog det helt roligt, da vi først kom ud på marken. Når de ikke kan høre deres mødre, laver de ingen ståhej. Ude af øje …… Hmm, ja, jeg ved det jo ikke, men det virker sådan!
 Så kom samme tur til de 16 gimmerlam. De kom ud foran og så ledt ud i æblehaven. Det giver unægteligt en del ballade, når de to flokke går så tæt, at de kan høre hinanden, men det er der ikke noget at gøre ved. Det går over om nogle dage.

Fårene lod jeg blive i fårehuset natten over, hvor de blev sat på “vand og halm”: Fårehuset for at være sikker på, at de to flokke ikke rendte sammen hen over natten, og smalkosten for at hjælpe med at mindske og stoppe fårenes mælkeproduktion hurtigst muligt.
Søndag morgen kom de ud igen og går nu på det – til formålet – ret nedgræssede stykke foran huset. Og efter at de lige havde kaldt lidt på deres lam,  vandt interessen for græsset ret hurtigt og der er lige nu roligt og fredeligt på Bjerget.

Liv i stalden

Selvom stalden er lukket af for fårene og bare står og venter på sommerrengøringen, er der alligevel liv derinde. Et svalepar har bygget rede og pisker ud og ind med forsyninger til de fem evigt sultne unger. Det er nu meget hyggeligt.