Månedsarkiv: maj 2017

Lille Ulefoss

Ja, den lille kanalje kan blive ved med at give lidt hovedbrud. Jeg synes faktisk, at det er gået ned ad bakke med bevægelserne i de sidste par dage. Nu støtter han slet ikke på det ene bagben! Han er stadig medicineret og jeg prøver, at give ham lidt ekstra service. Han er stadig bare en glad og kæk lille fyr, men ikke ikke meget for at komme væk fra flokken, for at få den ekstra service. Heller ikke service i form af en foderskovl.  Dyrlægen siger, at han ikke går rundt og har ondt, så han skal bare klare sig sådan – og det gør han jo det må man sige 🙂
Hatten af for den lille Ule-fis!

Grøftekantsgræs

Grøftekanterne på Bjerget bugner af græs, så for et par dage siden tog jeg mit lille håndsegl og gik på hugst! Det blev hurtigt til at godt læs og det vakte også stor glæde, da det blev kørt ind på folden. Men de er jo sjove sådan nogle får…. og også lidt utaknemlige. De vil i bund og grund helst gnave det af selv, så da nyhedens interesse havde lagt sig, blev der gnavet videre på det korte græs i folden. Men jeg hyggede mig da ihvertfald !

Det kniber lidt med græsset

Det kolde forårsvejr har ikke rigtigt sat skub i græsvæksten og det kniber, at græsset kan følge med, når 43 små og store græsslåmaskiner kommer buldrende. Nogle timer af gangen har flokken været i Æblehaven.  Så snart jeg rasler med lågen kommer de løbende. Det gør stor lykke med det friske grønne græs og de sprøde mælkebøtteblomster, men som man kan se på de to små før og efter-billeder varer lykken forholdsvis kort.

Det varer altså lidt endnu, før jeg kan leve af det

Lige inden der gik læmninger og lam i det hele var jeg inde ved min helt utroligt søde og tålmodige revisor med regnskabet for 2016 og 1. kvartal for 2017. Vi skulle have regnet den samlede indtjening for 2016 ud og indberettet til selvangivelsen.

Ind imellem er der jo søde mennesker, der spørger om  jeg ikke snart kan leve af min lille virksomhed på Bjerget.
“Du kan jo så meget, Dorte – og sælger både lammekød og skind og får spundet garn og kan strikke”. Og det er jo meget sødt sagt!
Men når revisoren har lagt sammen og trukket fra og sagt summa summarum og simsalabim, så er overskuddet for et helt års arbejde i stald og mark ikke imponerende.
Der af følger at timelønnen ikke bliver overvældende stor, selvom jeg har medregnet tillæg for både søgnehelligdage, delt tjeneste og nattevagter. Overskuddet af min lille virksomhed er faktisk kun lige stort nok til at indkøbe et par sorte herresko i Lars Løkkes prisleje.

Ulefoss har det godt – men får stadig flaske

Ja, Blishønen overtog jo ikke forpligtelserne, desværre.
Så det er stadig mig, der sørge for flaskemælk til Ulefoss. Men jeg skal nu ikke klage. Blishønen havde taget de første hårde uger, og nu er han gået fra 4 til 3 til nu 2 gange dagligt. En flaske morgen og aften – det kan man næsten ikke klage over.
Ulefoss klager ihvertfald ikke, men kommer glad springende og suger pligtskyldigt flaskemælken i sig. Men han er slet ikke præget på mig og er faktisk ret ligeglad. Hans hjerte ligger i flokken – og det er skønt. Der er ingen brægen fra ham, så snart jeg stikker hovedet frem – og han trives godt med de andre.

Han er stadig lidt trebenet, når han går og det bliver nok aldrig anderledes, men det ser ikke ud til at genere ham. Han har masser af humør og livslyst – og når flokken kommer susende nede fra den anden ende af marken, fordi der er mad i sigte – ja, så er det ihvertfald ikke Ulefoss, der kommer sidst!

Statistik over lam

Nu er der faldet lidt ro over dagligdagen omkring fåreflokken på Bjerget, – så der kan blive tid til at hæve sig op og se med lidt helikopter-syn på resultatet af læmmesæsonen 2017.
15 får, heraf 4 førstegangsfødende, har fået 28 lam. Det giver 1,87 lam i gennemsnit.
Det er ikke så tosset. Jeg kan være godt tilfreds.
De 28 lam fordeler sig med 16 gimmerlam og 12 vædderlam, 11 hvide og 17 sorte lam.
3 får har fået 1 lam hver. At Aisha som førstegangsfødende fik et lam helt i orden. Hun klarer det hele så fint og Oslo er et stort flot lam. Men Blomst og Myse er et par damer i deres bedste alder! Det er lidt skuffende. Især Myse er stor som et skib, har meget mælk og spiser som et tærskeværk. Det er fine lam de har, men …. At Gauda også i realiteten kun har ét lam, skal hun ikke lastes for. Hun fik to lam, men det ene var ikke rigtigt rask og måtte aflives.
I den anden ende har Blishønen og Gærdesmutte jo fået 3 lam og har klaret dem fint. (Ihvertfald indtil Ulefoss fik stivkrampe, så måtte jeg tage over for Blishønen). Pyt og Terne fik jo også begge 3 lam, men begge havde også et dødfødt imellem, så de passer to lam sammen med Moët, Spurv, MØ, Gro Anab, Harissa og Hanun.
Der blev jo faktisk født 31 lam – og jeg synes jo, at tre døde lam er tre for mange. Som jeg før har skrevet, så kan en del af årsagen måske være, at lammene var blevet for store, og jeg vil ihvertfald gøre mit til, at fårene er lidt mere slanke næste år. Men det er jo ikke sikkert, at det er årsagen og slet ikke hele årsagen.
Alt i alt er jeg godt tilfreds og især stolt af de fire små nye mødre, som klarer det hele så flot! Nu er vi klar til græs og sommer!

Gummistøvler

Her i læmmesæsonen har jeg indimellem tænkt at jeg fik lidt vand på strømperne – og da jeg kiggede lidt ned på gummistøvlerne, opdagede jeg også et hul i “overlæderet”. Ja, ja, så måtte jeg jo lade være med at spule dem.
Men efterhånden måtte jeg sande, at vandet altså mest kom nedefra – og da jeg fik støvlen vendt om og undersøgt lidt nærmere, var bunden temmelig tyndslidt og havde en god revne i sålen. Og som “forårsvejret” artede sig, blev det ikke ved med at gå! Så jeg har flottet mig og fejret afslutningen af læmmesæsonen med et par nye gummirøjsere!

Godmorgen-får fra kollega

Her I begyndelsen af læmmesæsonen lå denne søde besked med får til mig en morgen, da jeg kom på arbejde. Det er da fantastisk med så sød en kollega!
Den har ligget herhjemme på hjørnet af et bord og gjort mig glad, hver morgen, når jeg har set den. Tak, søde Connie.