Da jeg skulle ud og aftenfodre og lukke flokken ind for natten, kom Gro ikke med ind. Hende har jeg også holdt øje med hele dagen – sammen med Pyt. Jeg fik de andre ind i en fart og kom afsted ud på marken. Der lå Gro med en næsetip og et par klove tittende ud. Men lige meget hvor meget hun pressede, kom de ikke længere. Jeg fik trukket forbenene frem, så de var strakte og hjalp så med at trække lammet ud. Det var kæmpe! Ih, du glade! Ikke så mærkeligt, at hun ikke kunne føde det selv. Den rejste sig efter max. 20 sek!
Den lille familie fik lidt tid i græsset foran stalden, og kom så ind i
De to lam skal klart hedde Harald og Sonja! De kan næsten ikke hedde andet. Det er lige ved at udvikle sig til en tradition, at Gros lam er royale. Sidste år hed de Malik og Malika (konge og dronning) – og blev født på præcis samme dato!
(Billederne er lige til den uskarpe side, men det var det absolut sidste dagslys vi brugte).
Gro har fået to kæmpelam
Skriv et svar
