Skind til garvning

I forgangne weekend var det tid til at få lammeskindene, der har ligget saltet ned siden efteråret, pakket og gjort klar til at komme til garveriet i Sverige. Pakkedagen begyndte med en tur til byggemarkedet, hvor handsker, plastiksække og gaffatape blev indkøbt.
Og så ellers hjem og ryste og børste salt af skindene, pakke dem pænt sammen til firkantede pakker, få dem puttet i sække og skrevet CHR-nummer på en følgeseddel til hver sæk. Efter grundig indpakning i to sække blev hver pakke også vejet og så var det i gang med de næste skind. 6 pakker med i alt 13 skind kom afsted til garvning i år.

Søndag blev de afleveret på et indsamlingssted på Fyn, hvor Fynske Fåreavlere har en samlet afsendelse til det svenske garveri Tranås. Det bliver spændende at se skindene igen, når de kommer retur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *