Månedsarkiv: december 2016

Vi bærer julen ud – Godt nytår

img_0096-2-kopiimg_0098Traditionen tro blev julen og juletræet båret ud på en af årets sidste dage. Og i dag fik fårene så lov til at mæske sig i træet. Det var som vanligt et tilløbsstykke og det lykkedes mig at få et flot billede af hele flokken strakt ud i en fin bue.
Der bliver ikke noget billede med nytårshatte i år. Fårene påtænker nok en lidt fredelig nytårsaften i år, så de ikke har alt for img_0100ondt i pelsen i morgen!
Tak for følgeskab og søde kommentatrer – og et rigtigt godt nytår til alle jer ønskes af Blishønen, Terne, Gauda, Harissa, Anab, Blomst, Aisha, vædderen, Hanun, Myse, Moët, Gærdesmutte, MØ, Pyt, Gro og Spurv – og Dorte.

Vi er her endnu

img_0021Ja, både fårene og jeg er her stadig og har det godt. Jeg har bare ikke været meget hjemme i den seneste tid og derfor er det ikke blevet til mange opslag her på bloggen.
Men fårene trives og har det godt og jeg forestiller mig, at de nyder det milde og forholdsvis stille vejr.
De har jo stadig vædder på besøg og jeg håber, at han snart har været raden rundt, img_0017for mellem jul og nytår rejser han hjem igen.
Men det er svært at nå forbi flokken i dagslys i disse dage, så det bliver ikke til mange billeder. Her har jeg fanget et par stykker, da de fik deres daglige hø-ration. Det er ren nydelse. Terne og Pyt – mor og datter – øverst, og Gærdesmutte, Moët, Aisha, Gro og Blomst nederst.