Jeg er ved at gøre klar til efteråret og har tilpasset den faste fåreflok til vinterens komme. Hvem skal blive og hvem skal ikke? Nogen gange er det en åbenlys og let beslutning, men andre gange ikke helt let.
Det har hele tiden været bestemt, at denne sæson var Persilles sidste (pga. alder), og da hun så ydermere ikke kunne passe sine to lam i år, fordi hendes yver var ødelagt, så var beslutningen jo soleklar!
Jeg har også lovet mig selv (og måske især min familie), at Kardemomme skal afsted, for selv om hun har leveret 3 lam hvert forår de sidste flere år, så giver det så mange bekymringer for mig, fordi der ofte har været ét der døde eller ikke blev passet. Kardemommes uld har også opført sig sært her i eftersommeren – og har efterladt hende med et særpræget look. Det var de nemme beslutninger!
Så er der Oh Land!! Suk! Jeg er vild med det får, og har været det lige siden hun blev født! Hun var bedårende (se bare her ) – og hun er stadig meget smuk! Hun er faktisk lige sådan et får, som jeg avler hen imod. Flot, god kropsbygning og pragtfuld uld. Desværre er hun bare kugleskør, ligesom sin mor Sylfiden og jeg magter ikke et får, der springer igennem hvad som helst for at komme væk, bare jeg gør det sarteste forsøg på at komme i nærheden af hende. Hun fik ingen lam i år og jeg har på fornemmelsen, at hun var lige så svær at få fat i for vædderen som for mig. Og så alligevel … suk! Men beslutningen er taget, Dorte!!
Så Persille, Kardemomme og Oh Land går sammen med de gimmerlam, der ikke skal blive på Bjerget.
Månedsarkiv: september 2016
Sliksten er guf
Flotte pelse
I flokken af vædderlam går der nogle rigtigt flotte pelse rundt!
Og i dette smukke eftersommervejr gør de sig rigtigt! Krøller og farvespil, fine og rene – ja, med undtagelsen af tørre blade og grenstumper – lige til at begrave hænderne i. Og det siger vædderlammene ikke nej til.
En lille kløtur er altid velkommen!
Glad i låget
Måneformørkelse over Bjerget
Korn i hus
Efterårets første kornleverance er i hus! Lammene skal have lidt tilskud her i den sidste måneds tid, så de er flotte og godt fyldt ud til slagtetid. Jeg er så utroligt heldig at kunne få en bigbag af gangen, løftet lige ind i garagen! Og det er flot, sådan noget nyhøstet korn – og dufter så dejligt. Her er det byg og hvede blandet sammen fra en plet på en mark, hvor der er blevet eftersået. Fårene, de er ligeglade – nej, faktisk glade. Mums!
Vædderlammene er flyttet
Søndag formiddag – mens det endnu kun regnede lidt – hjalp min søde veninde og ditto mand med at drive vædderlammene fra en fold til en anden. Det gik rigtigt fint. Forarbejdet med kornspanden gav pote og det var let at få lammene samlet, få dem ud af folden og afsted. Jeg gik forrest med en spand korn og mine to hjælpere gik bagefter og trykkede flokken fremad!
Det regnvåde vejr opfordrede ikke til den vilde løbetur og mod slutningen af den 4 km lange gåtur, var lammene såmænd ved at være helt trætte.
De biler vi mødte var søde at holde ind til siden og køre helt stille forbi – Tak til jer!
Og for enden af vejen, lå en mark, hvor der var slået hø på tidligere på sommeren og som nu bød på det lækreste sprøde, grønne græs! Det synes lammene var skønt. Også at “lokke-kornspanden” blev tømt ud i små bunker som belønning.
Det er dejligt at kunne vinge sådan en opgave af!
Tak for hjælpen, I to!
Fåreflokken deles
Lørdag fik jeg delt fårene. Efteråret nærmer sig og jeg skal have tilpasset fåreflokken. Hvem skal blive og hvem skal ikke? Det er ikke altid en helt enkelt beslutning. Men mere om det en anden dag!
Min nye fold i æblehaven har helt uventet givet mulighed for en dejlig fredelig måde at dele flok på. Jeg stiller mig ved lågen og siger “Hvem vil gerne ind og have frisk græs og lidt nedfaldsæbler?” og så kommer fårene glade og går ind i folden. Jeg skal så bare lukke lågen og holde de får tilbage, som ikke skal med i den flok – i dette tilfælde de får, der ikke skal blive her!
Når jeg sætter en enkelt grinde op til porten ind i fårehuset og åbner den nye låge ud af æblefolden – så passer det lige og fårene kan stille vandre ind i fårehuset – og i dette tilfælde lige igennem og ud på marken foran vores hus. Forklaringen giver måske ingen mening – men jeg kan love jer! Det er smart, meget lettere og giver ingen “uh, vi skal fanges-panik” i flokken!
Vandtruget blev spulet sammen med stalden og blev fyldt op med det lækreste friske vand, græsset er vokset højt og saftigt – så det var en flok glade får, der kom ud på marken. Og en glad fåreejer, for det er skønt med flokken lige uden for vinduerne igen!
Vædderlammene tæmmes
I den sidste tid har jeg virkelig været på charmeoffensiv overfor vædderlammene.
Jeg begyndte med rugbrød – det snart lidt gamle og derfor nedsatte fra Rema – men det faldt ikke for alvor i god jord hos andet end et par stykker. Her på billederne øverst er det to af Spurvs drenge, Beqaa og Batroun.
Da den gode gamle bygspand kom frem, så gik det helt anderledes hurtigt med opdragelsen. Den gjorde lykke. Nu kommer de gerne løbende, for at mæske sig i den halve spand korn, som jeg hælder ud på græsset. Og for første gang hele sommeren kan jeg have hele flokken af væddere på samme billede. De har hele tiden gået i småflokke på 3-5 stk, men korn det samler! 13 fine drenge (- den sidste på vej)!